Efter behandlingen

Når man ved, at Vacusac skaber et undertryk, forventer man måske en sugende fornemmelse. Faktisk føles det lige modsat. Når luften suges ud af poserne, vil atmosfæren trykke filten fast ind mod kroppen og armene, og man har en følelse af at blive holdt i et fast greb. Det er en meget tryg og afslappende fornemmelse.

Efter nogle minutter kan man mærke en let snurren i huden, ofte kombineret med en følelse af varme, og man får lyst til bare at døse hen. Selv om kropsposen udøver et fast tryk, har man intet besvær med at trække vejret.

Når behandlingen er forbi, og luften lukkes ind i posen igen, føler man sig meget let, og fyldt med energi.



 Vacusac-foreningen   ·  Nedergade 8, Fynshav   ·  6440 Augustenborg   ·  Telefon: +45 74 42 78 15   · Send os e-mail